Orientering til andelshaverne

Aflæsning af målere volder stadig en del problemer. Mange andelshavere glemmer aflæsningen og bliver derfor sat til et forbrug på 170 m3 pr. år. Dette udlignes hvis måleren aflæses næste år. Vandværket indberetter forbruget til kommunen, tallet udgør grundlaget for vandafledningsafgiften, som opkræves over ejendomsskattebilletten. Vandværket opkræver desuden kr. 5,00 pr. m3  i miljøafgift for staten.

Aflæsningsperioden kan ikke ændres, den skal følge aflæsningsperioden for afgifter til det offentlige, nemlig kalenderåret.

Lukker man for vandet i sit sommerhus om efteråret, ville det være en god ide samtidigt at aflæse vandforbruget, så har man tallet parat til aflæsningskortet, som bliver udsendt primo januar.

Ved salg af ejendommen skal afregning for vand ske over refusionsopgørelsen, idet Vandværket kun foretager en årlig afregning.

Ved salg har sælger pligt til at overdrage Vandværkets vedtægter og det seneste takstblad til køber. Takstbladet udsendes hvert år. Regulativ kan rekvireres ved henvendelse til Vandværket. Eller ses på Vandværkets hjemmeside.

Ved flytning er det ligeledes vigtigt at meddele Vandværket den nye adresse.