Nyheder


Opmærksomhed på risiko for ledningsbrud

Den forgangne frost- og tøperiode har desværre afstedkommet en del brud på vandledningen mellem målerbrønd og ejendom. Dette beror oftest på, at vandrøret efter målerbrønden, er en ældre jernledning, der er gennemtæret.

Det giver forretningsudvalget anledning til at indskærpe, at vandværket, jævnfør Danske Vandværksers gældende regulativ, kræver en total udskiftning af vandrøret fra målerbrønd til ejendom i tilfæde af brud.

Nogle forsikringsselskaber forsøger, at dække skaden med en lapning, med det resultat, at røret blot springer ved siden af det oprindelige brud. Kravet gælder uanset om der er en "skjult rørskadeforsikring" eller ej.

Den 28. januar 2024

 

Nytårshilsen fra forretningsudvalget december 2023

I år lykkedes det at få en erstatningsboring til at producere råvand uden at trække sand med op og vi er fortsat forskånet for pesticider, bakterier, PFAS og andre ubehageligheder.

Sidste års boring er overdraget til Foreningen Pandehave Eng, der derved har fremtidssikret vand til det kvæg der græsser på engen i sommerperioden.

I år har vi påbegyndt et større projekt med udskiftning af vandmålere. Det er et lovkrav at disse udskiftes og det har i forbindelse med arbejdet vist sig, at nogle målerbrønde er for små til de nye målere, hvorfor disse, hvor det er nødvenligt, også udskiftes. Der er tale om en betydelig økonomisk udskrivning og vi forventer at skifte 200 målere årligt og der er derfor tale om et projekt der tager 6-7 år. De enkelte brugere får besked når det er aktuelt. I løbet af 2024 forventer vi at have et program, hvor forbrugerne med nye vandmålere selv kan tilgå måleren og se forbrug, alarmer m.v.

Jørgen Berthelsen har efter mange års arbejde i bestyrelse og forretningsudvalg besluttet at stoppe. Tak for stor arbejdsindsats.

Desværre har vi ikke længere glæde af Kris Kristensen i bestyrelsen, da han afgik ved døden i december 2023.

Du kan læse flere historie-detaljer her:

Forretningsudvalget ønsker alle brugere et godt nytår.

Den 30. december 2023

 

Takstblad 2024

Gribskov kommune har godkendt Villingebæk Vandværks takstblad for 2024 som du kan læse her.

Den 4. december 2023

 

Information om levering af vand til det tidligere Rævebakkens Vandværks forsyningsområde

Det er formelt Gilleleje Vandværk der leverer vand til det tidligere Rævebakkens Vandværks forsynings område. Det er altså Gilleleje Vandværk der afregner, reparerer og vedligeholder forsyningen.

I praksis foregår det på den måde at Villingebæk Vandværk kontinuerligt leverer vandet vis den ledning der er mellem de 2 forsynings område i brønden på Sanglærkevej. Altså det vand og den kvalitet der leveres, kommer fra Villingebæk Vandværk – de faktuelle data kan findes på hjemmesiden: Villingevand.dk

Den mængde vand der således leveres fra Villingebæk Vandværk, bliver kompenseret fra Gilleleje Vandværk via nødforsyningsledningen i Strandvejen.

Gilleleje Vandværk har installeret en motorventil i Strandvejs brønden der kan fjernstyres. Regnskabet med forbruget til Rævebakken og kompensationen styres af Gilleleje Vandværk

Den 3. december 2023

 

Vinterforanstaltninger 

Husk at frostsikre dit hus inden du forlader det for vinteren.  Enten med lidt varme i huset eller ved at lukke for vandet og tømme rørene.

Vi nærmer os vinteren, og der kan komme perioder med frostvejr. Vi minder derfor om, at der er nogle forholdsregler, man i egen interesse bør iagttage, når sommerhuset forlades om vinteren:

  • Luk for stophanen i målerbrønden ved tilløbet til vandmåleren ved underkanten af målerskiven. Se vejledningen her.
     
  • Sørg for at dækslet på målerbrønden er på plads. Ved udsigt til en periode med langvarig hård frost kan man for at undgå frostsprængning af måleren lægge en vintermåtte over dækslet.
     
  • Tøm rør og vandvarmer for vand, hvis huset er uopvarmet. Det gælder også udendørs installationer.


Vejledningen i opslaget ovenfor viser et eksempel med Kamstrup radio-målere model Multical 21 monteret i en 40 cm målerbrønd. Hvis man bor i huset hele året, og der er regelmæssigt vandforbrug og dækslet på målerbrønden er på plads, er der ikke fare for frost i måleren. Der skulle derfor heller ikke være grund til at lægge ekstra isolering oven på dækslet.

Der findes i vores forsyningsområde grunde med meget høj grundvandstand. Det kan vi ikke ændre ved. Men det kan ved særlig høj vandstand medføre, at dækslet over målerbrønden løfter sig op. Vi minder om, at det er andelshaverens pligt at holde måleren frostfri og dækslet på plads. Det kan f.eks. gøres ved at placere en spand med jord eller en flise oven på dækslet. I perioder med længerevarende hård frost kan det endog være nødvendigt at isolere ekstra fx. ved at lægge en vintermåtte over dækslet.

Se venligst regulativet (specielt kapitel 5.) her på hjemmesiden under menu punkt "Vandværket".

Den 21. november 2023


Besøg Vandetsvej.dk

En spændende hjemmeside om vandets kredsløb udviklet af en række store forsyningsselskaber i Danmark i samarbejde med DANVA.


Vi er medlem

Masser af services og en brancheorganisation, der arbejder for en sikker og effektiv vandforsyning til gavn for forbrugerne hos Villingebæk Vandværk.